Betalingsservice

Næste gang du skal betale din husleje så tilmeld regningen til Betalingsservice. Det er det nemmeste i verden.


Langt de fleste regninger kan tilmeldes Betalingsservice. Tilmeld regningen i din netbank eller i dit pengeinstitut, så går resten af sig selv.

Sådan virker Betalingsservice
Inden du tilmelder den første regning til Betalingsserivce, skal du lave en aftale med dit pengeinstitut om brug af Betalingsservice. Herefter kan du tilmelde de fleste af dine regninger til Betalingsservice.

 

Når du eksempelvis har tilmeldt din husleje til Betalingsservice, sender boligforeningen alle relevante oplysninger om din husleje til Nets, bl.a. information om hvornår og hvor meget du skal betale. På den baggrund sender Nets en betalingsoversigt til dig inden betalingen gennemføres, som indeholder oplysninger om den enkelte betaling. På betalingsdagen trækkes pengene på din konto og sættes ind på boligforeningens konto.


Alle henvendelser vedrørende Betalingsservice og dine betalingsaftaler skal ske til dit pengeinstitut.