Lån en Energi-sparekuffert


Som lovet på Sønderborg Andelsboligforenings ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 3. december, har Zero-bolig  nu stillet 5 Energisparekufferter til rådighed for Sønderborg Andelsboligforenings beboere. Tilbuddet gælder i første omgang i 3 måneder, hvorefter det kan overvejes, om der skal indkøbes kufferter.
 
Kufferten indeholder en energi måler, samt nogle forskellige typer Led-sparepærer, så det vil være muligt at afprøve evt. styrke, inden man går ud og køber.

Der er også forskellige vandsparekomponenter, så man kan teste om man kan nøjes med mindre vand.

Man kan låne en energisparekuffert 1 uge, ved henvendelse til Sønderborg Andelsboligforening, Teknisk Afdeling på Bygtoften 2.